Gå til hovedindhold

FleetOptimiser på Digitaliseringmessen

På årets Digitaliseringsmesse var projektleder Joachim Daus-Petersen inviteret til at tale om klimateknologier i Aarhus Kommune – herunder arbejdet med at udbrede og implementere FleetOptimiser.

Indhold

    Joachim benyttede chancen til at reklamere for et kommende ”FleetOptimiser Academy”, der er et nyt introduktionskoncept for interesserede myndigheder, som gerne vil i gang med projektet. I løbet af efteråret 2023 kommer der meget mere information om konceptet på https://fleetoptimiser.aarhus.dk/.

    Ud over at bygge bro til andre myndigheder, som er nysgerrige på FleetOptimiser, var messen også en mulighed for at møde en række af de eksisterende projektdeltagere og for at udvide netværket på tværs af organisationer.   

    Fire gode råd  

    Til de myndigheder, der ønsker at arbejde mere med klimateknologi, havde Joachim blandt andet fire gode råd, hvoraf flere er udledt af konkrete erfaringer fra FleetOptimiser-projektet:

    1. Klimateknologi behøver ikke at være højteknologisk. Selv simple løsninger kan gøre en forskel
    2. Hav styr på data og oparbejd datadisciplin. Dårlige data = dårlige resultater
    3. Husk organisationen når du implementerer ny teknologi. Det handler også om vaner, kultur og adfærd
    4. Søg samarbejde med andre offentlige organisationer om udvikling og implementering. Så er der flere til at løfte de svære opgaver (fx GDPR), og der er masser af god viden og erfaringer at hente andre steder fra

    Se mere

    Sidst opdateret: 26. august 2024