Gå til hovedindhold

Forårsamling 2025 i FleetOptimiser-brugerklubben: Indsigter, idéer og innovation i solen

Den 20. maj 2025 dannede Islands Brygges havnefront rammen om en inspirerende dag, da FleetOptimiser-brugerklubben, styregruppen og flere nye nysgerrige ansigter samledes i Københavns Kommunes lokaler til årets forårssamling på en sommerlig dag.

Indhold

    Med solen som følgesvend og udsigt til havnefronten, blev dagen skudt i gang med let morgenmad og velkomst, inden deltagerne blev delt op til parallelle workshops i brugerklub og styregruppe. Her blev der udvekslet erfaringer og sat ord på aktuelle behov.

    Workshop i solen. Fra venstre: Carsten Greenwich Wagner, Kerteminde Kommune, Rune Groth Tørnkvist, Lyngby-Taarbæk Kommune, Christian Hugo Madsen, Sorø Kommune

    Efter frokosten var der fokus på oplæg fra kommunerne, der hver især har fundet deres måde at bringe FleetOptimiser i spil:

    - Norddjurs Kommune og Droids Agency gav indblik i, hvordan FleetOptimiser og ruteplanlægning kan spille sammen – og hvilke synergier det skaber i praksis.
    - Helsingør Kommune delte erfaringer med mere end 300 simuleringer i løsningen, og viste, hvordan de bruger analyserne til at træffe bedre beslutninger i en travl kommunal hverdag.
    - Greve Kommune tog deltagerne med ind i deres dataarbejde, hvor avanceret brug af Excel er med til at understøtte strategisk flådestyring.

    Oplæg fra Helsingør Kommune. På billedet ses Ditte Hougaard Sølvhøj, Helsingør Kommune

    Efter kaffepausen blev der rundet af med et humoristisk og fremadskuende indslag: Fremtidens flådestyrings-bingo. Her blev ønsker og idéer til videreudvikling af FleetOptimiser sat i spil – og der var ingen tvivl om, at potentialet stadig er stort og ønskerne mange.

    Der udfyldes flådestyringsbingoplader. Thomas Lumbye, Guldborgsund Kommune, Lasse Østergaard, Aalborg Kommune, Nanna Catalina Hansen, Guldborgsund Kommune

    Fuld fart på flådestyrings-bingo

    Samlingen sluttede med fælles opsamling og tak for en dag fuld af engagement, perspektiver og energi. Ikke mindst blev det endnu engang tydeligt, hvor stor værdi det har at samles på tværs og dele erfaringer – både for at få endnu mere ud af FleetOptimiser og for at skubbe flådestyringen i en mere bæredygtig, datadrevet og samarbejdsorienteret retning.

     

    Tak til alle deltagere – vi glæder os allerede til næste gang vi ses!

    Sidst opdateret: 25. juni 2025